IMF’s Christine Lagarde har meldt klart ud. Det nytter ikke noget, hvis alle lande i EU spænder den økonomiske livrem. Der er indiskutabelt lande i EU, som ikke kan holde til at føre en ekspansiv finanspolitik. Dette ændrer bare ikke ved, at andre EU-lande, som Tyskland og Danmark, godt kan være mindre restriktive, og dermed, i forskellig målestok, bidrage til den globale vækst. Mindst to ting er imidlertid vigtige i denne sammenhæng. For det første har vi i EU, og verden som helhed, brug for bæredygtig vækst. Netop i disse måneder er Green Building Council Denmark på vej med et nyt program …

I øjeblikket stiger ungdomsarbejdsløsheden i Europa med raketfart. Omkring 50 % af alle spaniere imellem 16-24 år har ikke noget job. Og ungdomsarbejdsløsheden i lande som Grækenland, Italien og Frankrig er på henholdsvis 43 %, 27 % og 21 %. Kendsgerningerne er ikke til at tage fejl af. Ungdomsarbejdsløsheden er uomtvisteligt en af EU’s største udfordringer. Gennemsnitsalderen i Europa forventes på den lange bane at stige fra 39 år i dag til 49 år i 2050. Og samtidigt bliver der født stadig færre børn, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for Europa. En aldrende befolkning betyder flere pensionister og færre …

EU’s toppolitikere diskuterer i disse dage, hvordan der skal komme styr på EU’s og EU-landenes finanser. Det er en helt nødvendig diskussion. Angela Merkel og Nicolas Sarkozy har understreget behovet for en europagt, som sætter trumf på kravet om, at landene skal have orden i eget finanshus. Analysen fejler ikke noget. Landenes økonomier er i dag forbundne kar. Lækager i ét land kan få fatale konsekvenser i andre lande. Derfor er det sund fornuft med fælles restriktive regler. Logikken rækker imidlertid videre end den snævre finanspolitiske disciplin. Akkurat samme logik gør sig gældende, når det handler om at skabe en …

I første halvår af 2011 søgte 14 % flere om asyl i et af EU-landene. Det anslår Europa Kommissionen med afsæt i det samlede tal for 2010, hvor 260.000 søgte om asyl. Målet med det europæiske samarbejde er, at fælles problemer skal løses i fællesskab. Desværre går det meget dårligt med at indfri denne målsætning, når det handler om asylområdet. 10 EU-lande håndterer i dag 90 procent af asylansøgningerne. Den danske regering har netop fremlagt prioriteringerne for de kommende seks måneders EU-formandskab. På et af de fire områder, Et sikkert Europa, er det regeringens målsætning, at det europæiske asylsystem, CEAS, …

I en analyse af den aktuelle europæiske situation, skrev historikeren Thorsten Borring Olesen for nylig i Politiken, at ”de europæiske befolkninger [er] blevet så mentalt, kulturelt og politisk nationaliseret, at de ikke evner at skifte spor og orientere sig mod en europæisk organisationsform, der kan matche det 21. århundredes udfordringer”. Borring sætter sagen på spidsen, men han kan meget vel have ret. Sikkert er det, at der i EU-landene findes en tiltagen national selvtilstrækkelighed. Særligt alvorlig er udviklingen i Ungarn. Det konservative parti, Fidesz, har med Victor Urbán i spidsen skabt tvivl på punkter, hvor der ikke burde herske tvivl: …

I 2050 vil vi europæere blot udgøre 7 procent af verdens befolkning, ligesom vores andel af verdens produktion kun vil være 10 procent. De enkelte europæiske landes andele af verdens befolkning og produktion skal således ikke længere måles i procenter, men i promiller! Helmut Schmidt, tidligere tyske forbundskansler, ramte derfor hovedet på sømmet, da han i sin tale på det tyske socialdemokratis årsmøde d. 4. december påpegede, at fortsat europæisk integration er den eneste måde at sikre, at Europa kan spille en betydningsfuld rolle i verden. Fortsat europæisk integration kræver, at eurosamarbejdet kommer styrket igennem krisen. Som Helmut Schmidt fremhæver, …

To uger før den danske regering overtager EU-formandskabet, er linjerne trukket op. Det er næstsidste udkald for Europa. Det er alvor i en udstrækning, hvor der umuligt kan være tvivl om det, der nu skal arbejdes hen imod. Vi skal styrke det, vi i de forgangne 60 år har bygget op i EU. Vi skal styrke samarbejdet bag den euro, som har været i cirkulation i næsten 10 år. Der er og skal være rum for en diskussion af mellemregningerne, men udgangspunktet er indiskutabelt på en måde, som vores målsætning også bør være. Vi skal have mere EU, ikke mindre. …

De siger det ikke højt, men de siger det. I hvert fald nogle af de kvinder og mænd, der i årtier har været med til at præge den europæiske udvikling. Vi taler om forhenværende statsministre, ministre, erhvervsfolk og forskere. Det de siger, er, at de på trods af et dybtfølt europæisk engagement tror, det går galt. De siger til os, der tror på en vej frem for EU, at de ønsker os alle sammen en god rejse, men de tvivler på, at vi når frem. Og da slet ikke samlet som én Union. EU er i en ny fase af …

Den amerikanske forskningsinstitution NOAA (National Oceanic and Atmosphere Administration), som overvåger klodens have og atmosfære, har netop offentliggjort sin årsrapport. Rapporten viser, at havisen i de arktiske havområder skrumper ind, både i tykkelse og i areal. Og havets øvre lag er blevet varmere og mere fersk som følge af smeltende is. Grønlands smeltende indlandsis bidrager nu til en havstigning på 1,1 millimeter om året. I disse dage foregår FN’s klimatopmøde i Durban. Selv de største optimister mener, at der er lang vej til en bindende aftale. Problemet er, at EU er den eneste magtfaktor, som har en progressiv holdning til …

3,5 til 6 graders varmere klima i 2100. Dette, og en række andre skelsættende oplysninger, står at læse i den netop offentliggjorte årsrapport fra det Internationale Energiagentur (IEA). På afgørende punkter gør vi som verdenssamfund det stik modsatte af det, vi burde. I 2020 vil den globale statsstøtte til fossil energi udgøre svimlende €660 milliarder. Det svarer til 0,7% af verdens BNP. Budskabet er klart: Vi er inde på en vej, som kan ende blindt! I 2010 udgjorde statsstøtten til fossil energi 13 gange så meget som støtten til vedvarende energi. EU er i denne sammenhæng ikke skurken. Problemet findes …