Skip to content

Nyt Europa

Nyt Europa

EU en vigtig medspiller for at skabe fred i verden


Når EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, rejser til Israel og de palæstinensiske selvstyreområder i weekenden har hun det store ansvar for at få EU til at tale med én stemme. Det bliver en vanskelig opgave. Eksempelvis har Tyskland og Holland udtalt sig positivt på Israels vegne, imens irerne støtter palæstinenserne.

Tiden er inde til at finde en fælles europæisk løsning, så EU taler med én stemme. Derfor er det opløftende, at EU vil foreslå eller støtte en resolution i generalforsamlingen, som giver Palæstina observatørstatus i FN. Det vil betyde en indirekte anerkendelse af, at Palæstina kan agere som en stat. Og derved en ny start på at sikre freden i Mellemøsten, der siden etableringen af Køreplanen for Fred for otte år siden ikke er nået meget længere frem.

For at EU for alvor kan tale med en slagkraftig stemme, vil et tæt samspil med Tyrkiet være at foretrække. Landet har gode forbindelse med sine mellemøstlige naboer. Og i den vestlige verden håber man, at Tyrkiet vil kunne skabe et bolværk mod terrorismen på længere sigt.

Det kræver dog fra den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogans side, at han fjerner truslerne om at neddrosle EU-samarbejdet, når et delt Cypern overtager EU-formandskabet i juli 2012.

Læs mere på Global Citizen: EU Divided by Palestine Bid at the UN