Skip to content

Nyt Europa

Nyt Europa

Indien, Holck – og EU


 

Indien vil i 2030 have en befolkning på 1,5 milliarder. To årtier senere, 1,6 milliarder mennesker, svarende til 20% af verdensbefolkningen. Et andet imponerende tal er væksten i indisk økonomi, som selv i en netop nedjusteret prognose er på 8,2%. Indien er en af de helt store spillere i det 21. århundrede. Ingen tvivl om det.

Så meget desto mere bekymrende er det, at Indien netop har lagt Danmark på is, fordi retssagen mod aktivisten Niels Holck fik et andet udfald end det den indiske regering havde ønsket sig. Niels Holck bliver ikke udleveret til Indien. Sagen rummer flere budskaber:

- EU må på banen. Der er tale om et helt uacceptabelt angreb på et medlemsland, hvor alle nu må stå skulder ved skulder.

- EU-skeptikere må vågne op. Selv de hårdeste modstandere og skabsmodstandere må nu kunne forstå, at ”national suverænitet” ikke er hvad det har været. Vi har brug for det forpligtende samarbejde i EU.

- EU er ikke stort. I årevis har ”nede i EU” være monstret, det mægtigt store samarbejde, som vi i små lande som Danmark skulle frygte. Det bliver mere og mere tydligt, at på områder som demokrati og menneskerettigheder, kan EU hurtigt blive den lille, når morgendagens tvister for alvor vil udspille sig på en helt ny verdensscene.

Vigtige budskaber. Også for den nye regering i Danmark, som overtager fromandskabet for EU den 1. januar 2012. Faktisk er budskabet så klart, at det bør spille en central rolle i den kommende valgkamp. Lad os se en sund kappestrid om hvem der kan og vil bruge EU til mere, ikke mindre.