Lissabontraktaten, der skulle styrke EU’s beslutningsproces, er samtidig med til at svække det europæiske demokrati.

Demokratiet har måttet lide visse ofre, siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Traktaten skulle løse opgaven med at få EU til at fungere med 27 medlemmer og i det hele taget styrke det europæiske samarbejde.
Det har betydet øget magt til Parlamentet, men samtidig demokratiske tilbagefald.
”Fra en europæisk synsvinkel fremmer traktaten alt i alt demokratiet. Men det er svært at sige entydigt, fordi traktaten både rummer demokratifremmende og demokratisvækkende elementer”, forklarer Thomas Pedersen, lektor og Ph.D. i statskundskab.

Udemokratisk som alle andre
Med Lissabontraktaten kan Kommissionen lave det, der svarer til bekendtgørelser eller cirkulærer i dansk forvaltning. Det vil sige, at visse retsakter kan laves administrativt uden at blande Parlamentet eller Rådet ind i det.
”Det er udemokratisk at flytte lovgivningsmagt fra det folkevalgte parlament til den udøvende magt. En sådan magtforskydning finder sted ikke blot i EU – i sær efter Lissabontraktatens ikrafttræden – men i alle vestlige demokratier, inklusive Danmark”, forklarer demokratiekspert Mogens Herman Hansen, der har udgivet bogen ’Demokrati som styreform og som ideologi’.

Borgerne får mere magt
Lissabontraktaten giver dog også mere magt til Europa-Parlamentet, og dermed styrkes det europæiske folkestyre. Parlamentet er på mange områder blevet sidestillet med Rådet i lovgivningsprocessen. Derudover introducerede traktaten også borgerinitiativet, der fra 2012 giver EU-borgere mulighed for at foreslå lovgivning til Kommissionen og dermed få mere direkte indflydelse på dagsordenen i EU.

Godt, men ikke godt nok
Nyt Europa, der arbejder for et mere demokratisk EU, mener, at Lissabontraktaten bringer EU i den rigtige retning, men der er stadig langt til målet.
”Traktaten indeholder nogle positive elementer, men det er nødvendigt at gøre mere for at styrke demokratiet i EU. Europa-Parlamentet skal sidestilles med Rådet, så vi på sigt får et egentlig tokammersystem, hvor Parlamentet repræsenterer borgerne og Rådet nationerne ”, mener Søren Winther Lundby, Nyt Europa.