Så er folketingsvalget overstået, og forhandlingerne om regeringsgrundlag og ministerposter er i fuld gang. Meget tyder på, at Danmark får en europaminister, som skal håndtere det danske EU-formandskab i første halvår af 2012, ligesom Bertel Haarder var europaminister sidst Danmark var formand i 2002. Der er ingen tvivl om, at det vil være nødvendigt at have en europaminister til at håndtere de mange ekstra opgaver, som formandskabet giver.

Imidlertid er der gode argumenter for også at have en europaminister efter formandskabsperioden. Ifølge en undersøgelse i Ugebrevet Mandag Morgen måtte daværende udenrigsminister Per Stig Møller melde afbud til hvert tredje udenrigsministermøde i EU for i stedet at sende en embedsmand. De mange afbud skyldtes muligvis, at udenrigsministeren, som det er i dag, både skal tage sig af EU og af resten af verden. Dette svækker regeringens indflydelse. Problemet kunne derfor løses ved at udnævne en permanent europaminister til at tage sig EU-spørgsmål, ligesom man har gjort det i bl.a. Irland, Sverige og Finland.

Derudover kunne en permanent europaminister for alvor sætte EU på den danske politiske dagsorden. I dag har EU i høj grad betydning for danskernes hverdag, bl.a. inden for forbrugerbeskyttelse, miljø og arbejdsmarkedspolitik. EU-debatten er derfor alt for vigtig til kun at blive ført under folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet. Lad os få EU ind i den daglige politiske debat. Det kunne en europaminister bidrage til.