Denne artikel er lånt fra Magasinet rØST.

Grækenland er alvorligt truet af bankerot. Måske er det alligevel en idé
at sælge ud af øerne? Klummeskribent Peter von Kohl kommenterer situationen i landet.

Det er næsten ikke til at bære. Dette underskønne land med sin underskønne
kultur er ved at gå op i limningen. Grækenlands økonomiske situation er nu
genstand for hele verdens opmærksomhed. Hvad er gået galt?

Korruption og militærudgifter
Banalt sagt, så er det den svindel og
humbug, som skiftende regeringer i sidste halvdel af forrige århundrede og i det
seneste årti har praktiseret, der nu betyder, at en domino-effekt truer Europa.
Ikke ’kun’ den Europæiske Union.

Men der skal to til en god gang svindel og humbug – giveren og modtageren.
Det græske folk har syntes, at det var helt fint med bestikkelse og korruption,
for det omfattede jo snart sagt alle sider af den græske hverdag.

Og så er der alligevel et enkelt tema, der lyser klarere end alle de andre:
Tyrkiet! Det had, der er skabt mod nabostaten, har gjort det muligt at have et
militær-budget, der trodser enhver beskrivelse. Skiftende regeringer har med
held formået at fjerne befolkningens blik – og sunde fornuft – fra
indenrigs-problemer og over i en form for tyrk-fobi, der ikke alene i
Cypern-konflikten, men også i grænsestridighederne om små-øer i det Ægæiske Hav
har fundet sin næring.

Papandreous svære valg
Når dertil så kommer, at Grækenland gjorde
sin entré i det europæiske fællesskab med en sand stribe af løgne omkring sin
økonomi, så er der sådan set ikke noget at sige til, at det både måtte gå galt,
og at det øvrige Europas tillid til Athen kan ligge på et meget lille
sted!

Lad så være, at det et langt stykke hen ad vejen havde sine grunde – men det
har det altså ikke haft i det seneste årti.

Så hvad nu, kære Athena? Ja, Du må med den første græker, der om sit land har
turde sige som drengen i H.C. Andersen-eventyret: ’Han har jo ikke noget tøj
på!’ – nemlig ministerpræsident Georgio Papandreou – lade Dit folk rase ud, og
så trække Dig tilbage i Dit smukke tempel for at overveje, om Grækenland skal
melde sig ud af euro-zonen – landet kan jo ikke smides ud, så beslutningen er
Grækenlands – og have sin drachme tilbage.

Frygt for domino
En gældssanering vil være en farbar vej, men er
tiden ikke allerede løbet fra en sådan løsning, for aktiemarkederne vil fortsat
styrtdykke, indtil der er en total afklaring på Grækenlands-spørgsmålet?

For Grækenland spiller trods alt en mindre rolle i den større sammenhæng -
problemet er derimod den såkaldte domino-effekt. Skrider Grækenlands økonomi
sådan helt officielt sammen, så er hverken Irland eller Portugal langt væk fra
samme skæbne, og så står også Spanien og Italien klar i køen. Det
er det alt overskyggende skræk-scenarie.

Dyrt at devaluere drachmen
Men overvej her følgende: Grækenland
skylder nu gigantiske summer, vel at mærke i euro! Den får landet byttet med én
til én fra euro’en til drachmen. Så devalueres drachmen i håb om en stigende
eksport. Jamen, dermed når gælden jo uanede højder! Og den skal tilbagebetales
ud fra euro-summen! Den gæld kommer landet aldrig ud af. Hvem skal i øvrigt købe
hvad fra Grækenland?

Det vil koste mere end et utal af bondegårde at genindføre drachmen – det vil
koste milliarder af først euro’er, siden drachmer at få trykt nye sedler og
præget nye mønter.

Sælg øerne!
Nu overtager Danmark formandskabet i EU fra nytår.
Krisen har næppe lagt sig inden nytår. Derfor: Hvad med et nyt forslag, der
ganske vist har været bragt før, men som dengang lød en anelse u-igennemtænkt:
’Sælg øerne!’ Det vægrede mange sig imod. Urealistisk? Ja, i dén form, men hvad
med den britiske lejeform, hvor et hus med grund kan lejes for 99 år og quasi
dermed kan sidestilles en ’egendom’!

Dannebrog på en græsk ø? Det ville da ikke være så ringe endda!

Peter von Kohl er journalist og medlem af Nyt Europas bestyrelse og har
blandt andet været korrespondent i Europarådet i Strassbourg. Peter skriver med
jævne mellemrum klumme-artikler om forhold i Tyrkiet, Grækenland og Cypern på
Magasinet rØST.

 Af Peter von Kohl