EU og Rusland har i de senere år intensiveret samarbejdet. Det er på mange måder et skridt i den rigtige retning, fordi EU og Rusland er afhængige af hinanden. Eksempelvis er Rusland EU’s tredjestørste handelspartner, og EU er Ruslands største eksportmarked. Desuden er forholdet mellem EU og Rusland afgørende for stabiliteten i Østeuropa.

For nylig meddelte Ruslands energigigant Gazprom, at de kom gennem årets første kvartal med et overskud på ikke mindre end over 84 milliarder kroner. Og en tredjedel af EU’s råolie og ca. en fjerdedel af gassen kommer fra Rusland. Så specielt når det gælder energi og handel er EU påvirket af Rusland. Det skal dog med, at EU siden 1991 har givet ca. 21 milliarder kroner til Rusland i økonomisk bistand.

Derfor er det et skridt i den forkerte retning, når Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, har sat sig imod et kompromis, som kunne gøre det muligt for Ukraine at have frihandelsaftaler med både EU og Rusland.

Derfor må EU lægge pres på Rusland, så landets energiressourcer ikke dikterer udviklingen i Østeuropa. Til gengæld må Ukraine, ligesom alle andre lande, betale markedsprisen for energiressourcerne. Derved har de også et medansvar for, at en ny gaskrise imellem Rusland og Ukraine ikke bryder ud.