I en verden med kurs mod 9 milliarder mennesker i 2050 udgør Danmarks, EU og verdens byer et særligt vigtigt emne. Flere end 50% af verdens 7 milliarder mennesker lever allerede i de byer, som kun udgør 2% af Jordens overflade.  Trenden forstærkes de kommende år. I 2020 forventes det at 80% af EU’s befolkning vil leve i de byer, som på godt og ondt rummer koncentrater af vor tids globale udfordringer og muligheder. Aarhus har netop lanceret initiativet Smart Aarhus, som har fokus på de udviklingsmuligheder, der ligger i at kombinere IT og byen. Det er et rigtig spændende …

Aung San Suu Kyi, vinder af Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed i 1990 og Nobels fredspris i 1991, blev i 2010 løsladt efter at have været i fangenskab i 15 ud af de sidste 21 år. Selvom hendes parti vandt valget i 1990, nægtede militærregimet i Myanmar at afgive magten. Siden da har Aung San Suu Kyi været den samlende figur for de indbyggere i diktaturstaten, som ønsker demokrati og frihed. For få uger siden meddelte regeringen i Myanmar, at 651 politiske fangere vil blive sat på fri fod. Samtidig er fagforeninger blevet tilladt, ligesom pressefriheden er blevet øget. EU har …

IMF’s Christine Lagarde har meldt klart ud. Det nytter ikke noget, hvis alle lande i EU spænder den økonomiske livrem. Der er indiskutabelt lande i EU, som ikke kan holde til at føre en ekspansiv finanspolitik. Dette ændrer bare ikke ved, at andre EU-lande, som Tyskland og Danmark, godt kan være mindre restriktive, og dermed, i forskellig målestok, bidrage til den globale vækst. Mindst to ting er imidlertid vigtige i denne sammenhæng. For det første har vi i EU, og verden som helhed, brug for bæredygtig vækst. Netop i disse måneder er Green Building Council Denmark på vej med et nyt program …

I øjeblikket stiger ungdomsarbejdsløsheden i Europa med raketfart. Omkring 50 % af alle spaniere imellem 16-24 år har ikke noget job. Og ungdomsarbejdsløsheden i lande som Grækenland, Italien og Frankrig er på henholdsvis 43 %, 27 % og 21 %. Kendsgerningerne er ikke til at tage fejl af. Ungdomsarbejdsløsheden er uomtvisteligt en af EU’s største udfordringer. Gennemsnitsalderen i Europa forventes på den lange bane at stige fra 39 år i dag til 49 år i 2050. Og samtidigt bliver der født stadig færre børn, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for Europa. En aldrende befolkning betyder flere pensionister og færre …

EU’s toppolitikere diskuterer i disse dage, hvordan der skal komme styr på EU’s og EU-landenes finanser. Det er en helt nødvendig diskussion. Angela Merkel og Nicolas Sarkozy har understreget behovet for en europagt, som sætter trumf på kravet om, at landene skal have orden i eget finanshus. Analysen fejler ikke noget. Landenes økonomier er i dag forbundne kar. Lækager i ét land kan få fatale konsekvenser i andre lande. Derfor er det sund fornuft med fælles restriktive regler. Logikken rækker imidlertid videre end den snævre finanspolitiske disciplin. Akkurat samme logik gør sig gældende, når det handler om at skabe en …

I første halvår af 2011 søgte 14 % flere om asyl i et af EU-landene. Det anslår Europa Kommissionen med afsæt i det samlede tal for 2010, hvor 260.000 søgte om asyl. Målet med det europæiske samarbejde er, at fælles problemer skal løses i fællesskab. Desværre går det meget dårligt med at indfri denne målsætning, når det handler om asylområdet. 10 EU-lande håndterer i dag 90 procent af asylansøgningerne. Den danske regering har netop fremlagt prioriteringerne for de kommende seks måneders EU-formandskab. På et af de fire områder, Et sikkert Europa, er det regeringens målsætning, at det europæiske asylsystem, CEAS, …

I en analyse af den aktuelle europæiske situation, skrev historikeren Thorsten Borring Olesen for nylig i Politiken, at ”de europæiske befolkninger [er] blevet så mentalt, kulturelt og politisk nationaliseret, at de ikke evner at skifte spor og orientere sig mod en europæisk organisationsform, der kan matche det 21. århundredes udfordringer”. Borring sætter sagen på spidsen, men han kan meget vel have ret. Sikkert er det, at der i EU-landene findes en tiltagen national selvtilstrækkelighed. Særligt alvorlig er udviklingen i Ungarn. Det konservative parti, Fidesz, har med Victor Urbán i spidsen skabt tvivl på punkter, hvor der ikke burde herske tvivl: …

I 2050 vil vi europæere blot udgøre 7 procent af verdens befolkning, ligesom vores andel af verdens produktion kun vil være 10 procent. De enkelte europæiske landes andele af verdens befolkning og produktion skal således ikke længere måles i procenter, men i promiller! Helmut Schmidt, tidligere tyske forbundskansler, ramte derfor hovedet på sømmet, da han i sin tale på det tyske socialdemokratis årsmøde d. 4. december påpegede, at fortsat europæisk integration er den eneste måde at sikre, at Europa kan spille en betydningsfuld rolle i verden. Fortsat europæisk integration kræver, at eurosamarbejdet kommer styrket igennem krisen. Som Helmut Schmidt fremhæver, …

To uger før den danske regering overtager EU-formandskabet, er linjerne trukket op. Det er næstsidste udkald for Europa. Det er alvor i en udstrækning, hvor der umuligt kan være tvivl om det, der nu skal arbejdes hen imod. Vi skal styrke det, vi i de forgangne 60 år har bygget op i EU. Vi skal styrke samarbejdet bag den euro, som har været i cirkulation i næsten 10 år. Der er og skal være rum for en diskussion af mellemregningerne, men udgangspunktet er indiskutabelt på en måde, som vores målsætning også bør være. Vi skal have mere EU, ikke mindre. …

De siger det ikke højt, men de siger det. I hvert fald nogle af de kvinder og mænd, der i årtier har været med til at præge den europæiske udvikling. Vi taler om forhenværende statsministre, ministre, erhvervsfolk og forskere. Det de siger, er, at de på trods af et dybtfølt europæisk engagement tror, det går galt. De siger til os, der tror på en vej frem for EU, at de ønsker os alle sammen en god rejse, men de tvivler på, at vi når frem. Og da slet ikke samlet som én Union. EU er i en ny fase af …