Skip to content

Nyt Europa

Narrow screen resolution Wide screen resolution Increase font size Decrease font size Default font size
Forside

 

 

 

 

 

 

 

J.P. Larsens Vej 18
8220 Brabrand
Tlf. 70 22 60 64

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Revolutionen er ikke slut
Den Orange RevolutionAf Kristoffer Hecquet
Tirsdag den 27. januar 2010 | Indlæg, Jyllandsposten

For fem år siden valgte Ukraine vejen til demokrati og pressefrihed efter en folkelig opstand imod styrets åbenlyse valgfusk – nu kendt som den Orange Revolution. Vinderen blev efter en genafstemning den forgiftede, vansirede Viktor Jusjtjenko. Men siden da har han mistet sin troværdighed totalt. Nu er der igen præsidentvalg i Ukraine, og den 7. februar afholdes anden valgrunde. Favoritten er umiskendeligt ”skurken” tilbage fra revolutionen i 2005, Viktor Janukovitj. Denne pro-russiske oligark, der dengang støttede det korrupte, halvautoritære styre, stormer nu frem med paroler om, at prisen for demokratiet var for dyr.

Dette skaber naturligvis uro blandt dem i Vesten, der kigger på. Men sagen er, at situationen i dag er en anden end for fem år siden. Siden revolutionen er den ukrainske forfatning blevet ændret, der er kommet pressefrihed, den ukrainske selvforståelse har fået lov til at etablere sig og selv ”skurken” Viktor Janukovitj - de oranges fjende nummer ét - er begyndt at spille med på denne melodi. Der skal derfor nu mange kræfter til at føre landet tilbage i skyggen, som den var før den Orange Revolution.

Den største fare for landets fremtid findes imidlertid slet ikke i Ukraine. Viktor Janukovitjs fremgang skyldes i høj grad manglende opmærksomhed fra EU og Vesten, som ukrainerne oplevede efter revolutionen. Der var simpelt hen ingen belønning til Ukraine for det store skridt imod demokrati og markedsøkonomi, som de havde kæmpet så hårdt for.

Derfor er det nu alfa og omega for Ukraines fremtid – også selvom Janukovitj vinder anden valgrunde - at EU kan finde ud af at tilnærme sig Ukraine. EU bør åbne døren på klem for et potentielt fremtidigt medlemskab og dermed sikre at demokratiet fortsat får en chance i Europas næststørste land Ukraine.
 
< Forrige   Næste >

Den Store Debat

Den Store Debat