Det er positivt, at Angela Merkel og Nicolas Sarkozy nu taler om en fælles virksomhedsbeskatning i EU fra 2013. Selvfølgelig bliver det springende punkt, hvilket beskatningsniveau der bliver tale om. Det spørgsmål må ikke undervurderes, her er for alvor en kamp der skal kæmpes. Vi må i EU aldrig kommer i samme situation som i USA, hvor en ekstrem skepsis mod at betale skat kan ende med at presse landet ud i konkurs!

Ingen ønsker at noget skal “brandbeskattes”. Sagen er blot, at et moderne velfærdssamfund forudsætter inddragelse af skatter. Og da det i fremtiden ikke giver mening at have nationale øer af rigdom i et hav af global fattigdom, ja, så er det helt afgørende, at skat i fremtiden bliver et lokalt, nationalt og grænseoverskridende anliggende. Her er for alvor et område, hvor EU kan leve op til Nyt Europas målsætning om en progressiv union i en globaliseret verden.

For små 10 år siden udgav Global Policy Forum en glimrende rapport om emnet skat på tværs af landegrænser. Allerede dengang kunne forfatterne bag rapporten beskrive, at verdens BNP siden 1950 var steget med 700% og verdens BNP per capita med 300%. Denne positive udvikling er – finanskrise eller ej – fortsat.

Den enorme økonomiske vækst ændrer bare ikke ved, at verdenssamfundet fortsat rummer enorme sociale uligheder. Allerede i 2002 ville en global skat på 1% af BNP give et provenu på 400 milliarder dollar. Den sociale ulighed i verden hænger også sammen med, at vi som verdenssamfund ikke har formået at få den regionale og globale skatteinddragelse til at fungere.

Fra 2000 til 2010 faldt virksomhedsbeskatningen i Bulgarien fra 32,5 til 10%, i Tyskland fra 51,6 til 29,8% og i Grækenland fra 40 til 24%. Fraværet er fælles EU-politik på området ligner mest af alt en fortsat kamp mod bunden.