|
Det er da opløftende, at Folketingets partier ikke springer med på det folkelige krav, der åbenbart findes for at genindføre grænsekontrollen.
En analyse fra Rambøll, refereret i JP den 17. januar, viser, at 54,2% af mændene og 60,1% af landets kvinder gerne ser mere grænsekontrol. Det afviser alle partier i Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti.
Det er imidlertid andre tal i undersøgelsen, der er de mest interessante. Det viser sig, at de borgere, som ved det seneste valg stemte på Enhedslisten, der er 63,4 % imod en skærpelse af grænsekontrollen. På dette punkt slår Enhedslistens vælgere Venstres vælgere med flere længder. 57,5% af Venstres vælgere ønsker øget grænsekontrol.
Jeg tror det er et spørgsmål om tid. Pludselig vil vi se Enhedslisten erklære sig som grundlæggende tilhængere af det forpligtende samarbejde i EU, men alle de fejl, mangler – og endnu flere muligheder, som samarbejdet rummer.
- Skrevet tirsdag 18 januar 2011
|