EU’s Dublin-forordning blev i sin tid sat i verden for at håndtere de flygtninge, som løbende ønsker at få ophold i EU. Altså i udgangspunktet en forordning som ligner en fælles løsning på en fælles udfordring. I dag ved vi, at Dublin-forordningen er alt andet end netop det.
I 2010 kulminerede absurditeterne, eftersom 90% af alle EU-internerede flygtninge da var at finde på græsk territorium.

Det giver jo ikke skyggen af mening, og endnu mindre mening giver det, at statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på alt dette synes at være rummet under overskriften ”Læg pres på grækerne”. Han undsiges da også (Inf. 4/2-11) af Venstres Jens Rohde, som fra sin stol i Europa Parlamentet anlægger et mere europæisk perspektiv på tingene.

I Nyt Europa er vi sikre på, at en kommende S, SF, R-regering ligeledes vil se ud over snævre nationale interesser og anbefale en ægte fælles håndtering af den fælles europæiske udfordring, som verdens flygtninge vitterligt er. Også på dette punkt kan det kun gå for langsomt med et regeringsskifte.