Nyt Europas VÆRDIER er konkrete, og bundet til konkrete målsætninger. Det er altid et åbent spørgsmål, hvad en progressiv union i en globaliseret verden i bund og grund betyder, men der er flere elementer, som umuligt kan undværes.
DEMOKRATI & MENNESKERETTIGHEDER
Nyt Europa er tilhænger af et stærkt demokrati lokalt, nationalt, regionalt (f.eks. EU) og globalt. I EU skal der være et tokammersystem. Det betyder, at landene (samlet i Rådet) og parlamentarikerne (samlet i politiske partier i Europa Parlamentet) sammen skal lovgive ift. grænseoverskridende problemer, som landene ikke selv kan klare. Nyt Europa er med andre ord tilhænger af føderalisme.
Nyt Europa er tilhænger af menneskerettighederne, som de står skrevet i FN’s menneskerettighedserklæring. Der er behov for, at EU står fuldstændig fast på disse rettigheder, ikke mindst i en tid, hvor menneskerettighederne er kommet under pres. Og det i en udstrækning, som de færreste havde troet for blot få år siden. Derfor er det også vigtigt, at en overtrædelse af menneskerettighederne har juridiske, men også økonomiske konsekvenser.
SOCIAL & BÆREDYGTIG MARKEDSØKONOMI
Nyt Europa er tilhænger af en moderne og global markedsøkonomi. I Nyt Europa mener vi det er muligt at skabe en verdensøkonomi, hvor der produceres varer og serviceydelser, som på en og samme tid sikrer økonomisk indtjening og en bedre verden. Derfor mener Nyt Europa, at EU må gå foran i overgangen til denne moderne økonomi. Frem til 2035 vil verdens behov for energi stige med 36 %, men 93% af det stigende behov knytter sig til udviklingen i de nye voksende økonomier, som Kina, Indien og Brasilien. Verdens middelklasse vil vokse fra 1,5 til 5 milliarder mennesker.
Så meget desto vigtigere er det, at vi i EU viser vejen. Det skal stå klart for alle, at økonomisk vækst, samt bedre sociale og miljømæssige forhold kan gå hånd i hånd – og tilmed være hinandens forudsætninger. En tankegang, som vinder mere og mere frem under overskriften profit, people, planet.
AKTIVT BORGERSKAB
Nyt Europa mener, at der under overskriften – og bestræbelsen – ”aktivt borgerskab” ligger enorme muligheder for EU og for verdenssamfundet som helhed. Også på dette punkt har EU et særligt ansvar, fordi EU som den første store aktør i verden, har realistiske muligheder for at vise hvad der på tværs af landegrænser kan lade sig gøre på området borger-til-borger.
Deltagerdemokrati
Aktivt borgerskab, og stærkere borger-til-borger relationer, handler bl.a. om deltagerdemokrati. Det handler om, at vi som borgere skal have mulighed for at engagere os selv og hinanden i europæisk og global politik, men det kræver, at EU i højere grad stiller en ramme til rådighed. Et eksempel kunne være, at EU investerer i at gymnasieelever i en periode kan modtage deres undervisning på et gymnasium i et andet EU-land. Et andet eksempel kunne være, at der blev etableret højskoler over hele Europa.
Åben innovation
Det handler også om det der er blevet kaldt åben innovation. Nye produkter og services skal udvikles de kommende år under overskriften “profit, people, planet”. Meget vil være vundet, hvis vi i EU kan skabe en ramme, som virker befordrerende for en uformel, åben innovation. Faktisk er det præcis i dette felt Nyt Europa arbejder med platformen Global Citizen, som du kan læse om andetsteds på Nyt Europas webside.
Public diplomacy
Aktivt borgerskab og borger-til-borger aktivisme handler også om, det man kunne kalde “public diplomacy version 2.0″. Den amerikanske politolog, Joseph Nye, har på rammende vis beskrevet, hvordan ”magten” i de kommende år spredes horisontalt, til flere lande, og vertikalt, til mere åbne netværk af borgere og organisationer i det civile samfund. Det betyder, at relationerne mellem borgerne, på tværs af landegrænser, bliver vigtige i forhold til morgendagens sikkerhed.
Kampen for demokrati, menneskerettigheder og en social, bæredygtig markedsøkonomi handler i vid udstrækning om at etablere alliancer mellem en bred vifte af civile og ikke-civile aktører, på tværs af landegrænser.
Uformel læring
Alt i alt handler styrkede borger-til-borger relationer (også) om uformel læring. Alt for ofte taler vi i Danmark, Europa og verden som helhed om læring, som noget der kun kan finde sted inden for etablerede institutioner. Sådan er det imidlertid ikke i virkelighedens verden. Der er megen læring at hente ved at vi som borgere engagerer os selv og andre borgere om fælles opgaver, muligheder og interesser. Mange har allerede oplevet, at det fremmedsprog de for alvor behersker netop er blevet udviklet via det uformelle møde med andre mennesker fra andre lande. Her ligger der enorme muligheder, som – i liged med så mange andre muligheder – blot venter på at blive indfriet.
